Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Oktober 2004


Nordiske kulturbudgetter


De danske kulturudgifter er mindre end de norske, men større end de svenske og finske. Danmark bruger ca. 20% mere end Sverige til kultur pr. indbygger


Lighederne mellem de nordiske lande har bevirket, at de kulturpolitiske bevægelser er sket parallelt og at udviklingen gennem årene er forholdsvis let at sammenligne. Og alligevel er der store forskelle mellem landene. Derfor er det omfattende forskningsprojekt Nordisk Kulturpolitik under Forandring fra Nordisk Kultur Institut en helt central kilde til at vurdere ligheder og forskelle mellem de nordiske lande. Desværre stopper de offentliggjorte tal i 1999. Tendenser vil dog med stor sandsynlighed være de samme i dag.

Totale kulturudgifter pr. capita
De danske kulturudgifter er i den pæne ende i sammenligning med de øvrige nordiske lande. Norge anvender flere offentlige penge pr. indbygger til kultur end Danmark, hvorimod Sverige og Finland halter efter Danmark. Danmark bruger ca. 20% mere end Sverige til kultur pr. indbygger.

Enkeltområder

udgifter til skabende kunst

Nordmændene bruger væsentligt flere penge til skabende kunst end danskerne, ligesom film, medier og arkiver er højt prioriterede felter i Norge.

udgifter til film og medier

udgifter til arkiver

De offentlige kulturkasser prioriterer udgifter til teater, musik og museer ganske højt i sammenligning med de andre nordiske lande.

udgifter til teater, dans og musik

udgifter til museer

I nordisk målestok er Danmark kun absolut førende med udgifter til bibliotekerne. Denne forskel er sandsynligvis blevet større efter den nye danske bibliotekslov.

udgifter til biblioteker

Når det gælder den store blandede kasse "øvrige kulturformål" er danskerne mest nærige - men dette kan i princippet også hænge sammen med vanskelighederne med at opstille klare definitioner af de forskellige budgetområder. De lave udgifter til "øvrig" kontoen kan altså muligvis forklares ved en mere præcis budget- og regnskabspraksis - eller mere stram bevillingspraksis i Danmark end de øvrige lande.

øvrige udgifter

Vurderet over tid er det især bemærkelsesværdigt, at man i Norge har foretaget en voldsom udgiftsforøgelse fra begyndelsen af 90'erne. Dette har omfattet stort set alle kulturområder.


De ovenfor anførte tabeller er hentet fra The Nordic Cultural Model, udgivet af Nordisk Kultur Institut 2003.

Dette er den uden sammenligning mest grundige sammenligning af kulturudgifter i de nordiske lande, men alligevel med en række væsentlige forbehold for grundlaget for sammenligninger. Ovenfor er anført de tabeller som sammenligner udgifterne i forhold til befolkningstal. Det er lige så relevant at sammenligne eksempelvis i forhold til BNP. Sådanne sammenligninger indgår også i bogen.

I beregningerne indgår offentlige kulturudgifter fra alle administrative niveauer (stat, amt, kommuner i Danmark).

Indirekte kulturudgifter som eksempelvis manglende momsindtægter til enkeltområder indgår ikke i sammenligningerne.



Læs også:
Æbler og pærer i kulturministeriet

Søndag Aften 10/2004

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.